MASSAGE


Massagens baggrund

Massage er ikke noget nymoderne stads. Nej massage var kendt allerede i de gamle grækeres tid for 3.000 år siden, hvor de brugte massagen til både mennesker og dyr. De opdagede at dyrene fik friere bevægelser og blev lettere at arbejde med.

Bevægelsesindskrænkninger er et af de mest almindelige problemer som en rytter eller kusk oplever i forbindelse med træning og konkurrence. Hestens krop består af ca. 60 % muskler, og for at hesten skal fungere optimal er det vigtig, at disse muskler er smidige, afspændte og symmetrisk opbygget. Hvis en hest har spændinger i muskulaturen vil det påvirke dens bevægelsesfrihed, dens holdbarhed og dens humør, og derudover bevirker det en øget belastning af sener og led.

Muskelømheder kan komme af mange ting. De kan være forårsaget af bl.a. skævheder hos hesten, forkert træning, pludselige og uventede hurtige bevægelser, overanstrengelse og ensidig træning, men de kan også være forårsaget af ting udefra, såsom forkert tilpasset udstyr, rytteren, leg og spark i folden, stress og i det hele taget dens miljø.

Ofte går hesten med muskelspændinger i lang tid, før de viser tegn på ubehag, og kommer hesten først så langt ud kan det kræve flere behandlinger inden den er tilbage i optimal form.
Ved massage løsnes de spændte og stive muskler, således at de igen bliver smidige og elastiske.

Køreheste, dressurheste, springheste, distanceheste og skovtursheste bruger alle kroppen forskelligt, men alle har de gavn af regelmæssig massage, som kan forlænge både deres karriere og sundhed.

Læs her om forskning indenfor massage.


Læs her om praktiske resultater.

                            AKN-Hestemassage, alt for din hest, 60 15 61 99 eller mail@akn-hestemassage.dk